Rastapladsen

rastapladsen


Rastapladsen ruller ud til dig

Fem erfarne musikere fra Varde og Esbjerg har slået de musiske pjalter sammen i orkesteret Rastapladsen, der spiller moderne reggae og dancehall.


Normalt ruller man ind på rastepladsen for at tage et hvil, men det nye orkester Rastapladsen

ruller ud til dig, når der skal festes, chilles og rokkes fra side til side.

- Vi er en stak musikere, der har spillet i alle mulige sammenhænge i mange år. Vi har

længtes efter et rigtigt band, hvor man kender hinanden, og hvor man gerne vil spille om

ti år, siger Jesper Steensbeck, der spiller guitar i Rastapladsen.


De fem herrer spiller musik i genren reggae og dancehall målrettet de unge i 20’erne og 30’erne,

og der er ingen tvivl om, at de synes, det er rigtigt sjovt:

- Det er alt fra Wafandes ”Giv mig et smil” over Shaka Loveless til Ufo Yepha og traditionel

reggaehits. Det er det, de unge vil høre, griner Michael Moesgaard, der som forsanger får

meget ros af sit band for sin svedige stemme, der passer perfekt til genren.

Reggae til folket


Rastapladsen har bl.a. Spillet til fest for 1100 efterskole elever i Dokken i Esbjerg, Til kongekampen for

alle uddannelsesinstitutioner i Esbjerg, samt en håndfuld andre arrangementer.


- Vi er så heldige at have en mobil pallescene i en lastbil, så vi kan trille ud i Danmark og

på ti minutter være klar til at spille. Det kræver intet andet af arrangøren end adgang til

strøm, forklarer Brian Schou, der med kyndig hånd styrer tangenterne i Rastapladsen.

Den mobile scene gør det let for de erfarne musikere at møde publikum.


Hjemmesiden: www.rastapladsen.dk


Facebook: www.facebook.dk/rastapladsen


Rastapladsen er:

Michael Moesgaard, forsanger

John “Bon” Berrig Nielsen, bassist

Mads Møller Jacobsen, trommer

Brian Schou, keyboard

Jesper Steensbeck, guitar